Bookascreen håndterer alt reklamevisning i Midtjyllands Lufthavn i Karup
// 15-01-2018

FS2 udvider medieportalen Bookascreen med annoncering i Midtjyllands Lufthavn

Verdens mest præcise lufthavn indgår tæt samarbejde med Bookascreen


Hos Bookascreen tilføjer vi nu endnu et medie til vores store udvalg af platforme. Midtjyllands Lufthavn er i en rivende udvikling og det er en glæde at kunne fortælle, at Bookascreen fra 1. februar 2018 overtager alt håndtering, projektering og reklamesalg i den travle lufthavn i Karup.


Størstedelen af trafikken er indenrigs. Udenrigsflyvninger er dog også en veletableret del af ruterne i lufthavnen, især i sommerperioden hvor rejseselskaber hver uge sender solhungrende danskere til populære charterdestinationer.
Ugentligt har Midtjyllands Lufthavn 54 indenrigsafgange og -ankomster og de mange daglige indenrigsflyvninger betyder, at mange af kunderne på hverdage er forretningsrejsende og hermed beslutningsdygtige ledere, købestærke erhvervsfolk og politikere med indflydelse.


Vi er allerede i fuld gang med at få Midtjyllands Lufthavn digitaliseret med nye storskærme samt standere, som skal gøre det endnu mere attraktivt at få sit budskab ud til de rejsende i lufthavnen, hvad enten de lander eller letter i Karup.


De forskellige annonceringsmuligheder er strategisk placeret efter kundens færden gennem lufthavnen. Annoncørerne er hermed sikret stor opmærksomhed, hvad enten man ønsker at benytte sig reklamer via udstillinger, bannere, skærme, roll ups, brochurer eller digitale skærme og standere.

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for, at give dit budskab vinger i Midtjyllands Lufthavn og endda til favorable introduktionspriser, så kontakt Bookascreen og hør nærmere om mulighederne. 


Bookascreen er den fælles medieportal for adibus a/s og FS2 reklame a/s med hovedsæder i Viborg og Skive.