FS2s søstervirksomhed Adibus søger International Sales Manager
// 23-02-2016

Adibus søger en International Sales Manager

FS2 reklames søstervirksomhed Adibus søger den rette som International Sales Manager

Adibus beskæftiger sig med 2 hovedområder: Innovative IT løsninger til offentlig transport samt reklamesalg til digitale medieflader og udvendige busreklamer. Adibus har opnået stor succes på det danske marked indenfor begge forretningsområder. Produktprogrammet indenfor IT omfatter bl.a. realtidsløsninger, infotainment,
overvågning, lanemanagement og trådløs internet.
Adibus er en solid virksomhed, kåret som gazellevirksomhed  de sidste to år, er ISO9001 certificeret og har opnået højeste kreditværdighed AAA.

 

Efter mange års udvikling og forædling af vores tekniske platform til offentlig transport er vi nu klar til at lancere vores produkter på det internationale marked – primært i nærområdet indenfor Europa.
Vi søger derfor en erfaren International Sales Manager som vil få ansvaret for at opbygge det internationale marked, dertil hørende organisation og forhandlernetværk.

 

Arbejdsopgaver:
• Udvikle strategi og handleplaner for forretningsområdet
• Rådgive direktion og bestyrelse, da forretningsområdet forventes på sigt at udgøre over 50% af virksomhedens totale omsætning
• Etablere markedsrelationer i Europa og skabe grundlag for flere eksportmedarbejdere
• Forhandle og udvikle samarbejdsaftaler
• Planlægge messer og udvikling af disse
• Udarbejdelse af marketing materialer i samarbejde med globale forhandlere
• Koordinere fortsat udvikling af vores platform i samarbejde med interne udviklere
• Rådgive og oplæring af forhandlere i brug af systemer
• Der forventes en rejse aktivitet på mellem 60-80 dage


Vi tilbyder:
• En helt unik mulighed for og skabe sig en ledende position i en gazellevirksomhed
• Et internationalt job med usædvanligt vide rammer for at udvikle et nyt forretningsområde
• Stor teknisk back up og professionel rådgivning fra ejere og interne udviklere
• Solid økonomisk opbakning til investeringer i takt med omsætningsvæksten og nye kunderelationer
• Et udviklingsorienteret forretningsmiljø, som forventer at muligheder opsøges og realiseres
• En professionel virksomhed som har et etableret højt kvalitetsniveau i alle processer, produkter og som værdigrundlag
• Personlige udviklings- og/eller karrieremuligheder i jobbet baseret på din succes


Personprofil:

• Du har markant salgs- og eksporterfaring inden for tekniske produkter til B2B-segmentet
• Du er en pioner, som selv er i frontlinjen og ser muligheder og kan etablere kunderelationerne
• Du er kommerciel i tanke og handling og bygger din succes på vækst i omsætning og indtjening
• Du har ledererfaring og kan lede din egen salgs- og serviceorganisation samt udvikle et professionelt samarbejde med ejere og eksterne partnere om teknisk udvikling, produktion og logistik
• Du er en international person, som forhandler og kommunikerer ubesværet på primært engelsk og ser en stor rejseaktivitet som en afgørende forudsætning for at nå dine mål

 

Yderligere oplysninger/ansøgning:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Eriksen, tlf. 41107575.
Send ansøgning med relevante bilag til hke@adibus.com. Ansøgningsfrist senest 30. marts 2016.

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.