04-06-2014

Kreativt samarbejde skaber resultater

FS2 Reklame organiserede i samarbejde med H2O Branding og Events by Skovsgaard en indsamling til Kræftens Bekæmpelses arbejde imod brystkræft.

 

Indsamlingen blev afholdt i forbindelse med første dag i årets ECCO Tour på Holstebro Golfklub den 2. juni 2014.

 

Der blev i alt indsamlet hele 34.088 kr. som ubeskåret går til formålet.

 

På dagen deltog over 140 amatør golfere fra toppen af dansk erhvervsliv blandet med professionelle golfspillere. Disse blev ved hul nr. 8 mødt af et lyserødt mekka af balloner, tyl, blomster og skilte med teksten ”støt hende du holder af” og dette gav anledning til god stemning og donationer. Alle bidrag var velkomne og der blev doneret alt lige fra 50 til 5.000 kr. Initiativet blev rost af både deltagere og folkene bag ECCO Tour.