// 22-08-2019

Vores nye scoop hedder Roop, og hun er Frontend-udvikler

FS2 udvider webafdelingen

I begyndelsen af august blev vores hold styrket med en Frontend-udvikler. En stilling, vi længe har haft ønske om at oprette, og som altså nu er en realitet med ansættelsen af Roop Rusbjerg.
 

33-årige Roop, som har flere års relevant erfaring fra bl.a. webbureauer i Aarhus, er uddannet indenfor multimediedesign og digital konceptudvikling.

Med sin omfattende ekspertise i op til flere CMS-systemer, HTML, PHP, .NET, SCSS, CSS, JavaScript osv. og evnen til at balancere både æstetik og teknik på ethvert website, er Roop lidt af et scoop. Især for de kollegaer hos os, som dagligt arbejder med web, og som i perioder har haft mere end rigeligt travlt.
 

Vi håber meget, at Roop, som med sin mand og syvårige søn netop er flyttet fra Aarhus til Skive, falder godt til. Først og fremmest her hos os – men selvfølgelig også i byen.
 

Roop kan fremadrettet kontaktes via mailadressen: rr@fs2.dk.

 

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.