Kunde: Special Skills

Fordi en overset gruppe i samfundet også skal ses og høres

Special Skills er en landsdækkende non-profit-forening med missionen at give unge i udskolingen, der modtager specialundervisning, større mod på fremtiden.

I praksis foregår det gennem særligt tilrettelagte undervisningsforløb, der har reference til de fire gældende erhvervsretninger. Hertil en årlig event, hvor de unge både har mulighed for at fordybe sig indenfor udvalgte fag og dyste på færdigheder i den forbindelse.

På den måde får målgruppen større medbestemmelse i forholdet uddannelse, end der i mange år har været tradition for. Økonomisk og fundamentalistisk støttes Special Skills af Egmont Fonden og LIVSVÆRK og via et medlemsbaseret netværk af skoletilbud til omtalte målgruppe.

Men der var plads til forbedringer, og derfor ønskede foreningen at indgå et formelt bureausamarbejde omkring markedsføring. Vi var så heldige at blive valgt, og det er gået godt!

Med nye værktøjer på hånden har foreningen i foråret 2025 haft et givende møde med Børne- og Undervisningsudvalget på Christiansborg. – Og med politisk opbakning til Special Skills som samfundsmæssig vigtig ser foreningen nu selv lyst på fremtiden.

Hvordan gjorde vi? I respekt for foreningens eksisterende logo og farver har vi på bureauet skabt større sammenhæng mellem udtryk og budskaber.

Heriblandt har vi udviklet sloganet, Fordi ingen kan alt, men alle kan noget’. Sigende og oplagt til brug på tværs af sendeflader. Dels i mailsignaturen og i en forklarende animationsfilm, dels på websitet, som vi har opbygget i et brugervenligt CMS inkl. tilmeldingsformular til årets events for nemmest mulig administration.

 

 

Slogan  │   Animationsfilm  │   SoMe  │   Website  │   Tryksager  │   Merchandise  │   Mailsignature  │   Brevlinje