Google Ads

 

Google Ads er en velplaceret tekstannonce, der linker til dit website og kan være meget effektiv i din markedsføring generelt. Lige midt i brugernes synsfelt kan du med det rigtige budskab få opmærksomhed og dermed sælge mere.

Når man via Google søger efter et produkt eller en serviceydelse, er de øverste fire resultater altid websites, der har betalt sig til rangeringen igennem Google Ads – tidligere kendt som Google AdWords.

SEO versus Google Ads?
Forskellen på SEO (søgemaskineoptimering) og Google Ads er, at førstnævnte i princippet foregår organisk og er gratis, mens Google Ads annoncering er kommercielt styret.

Ved SEO afgør Google ud fra en masse forskellige faktorer, som de løbende selv sætter normerne for og løbende reviderer, hvilken placering dit website skal have. Samtidig har det betydning, hvor mange indgående links dit website har, hvorfra de kommer og om de er relevante. Derfor er der virkelig ingen nemme løsninger, når det gælder SEO.

Ved Google Ads afkræves du derimod et beløb pr. klik, hvilket kaldes PPC-marketing (Pay-Per-Click). Dette beløbs størrelse afhænger kort fortalt af nedenstående.

  • Hvor mange andre, der ønsker deres tekstannonce vist under samme søgekriterier
  • Hvor gennemtænkt din tekstannonce er udarbejdet. Jo mere relevant, des bedre
  • Hvor godt dit website og dit faktiske udbud er afstemt med indholdet i tekstannoncen

Den store fordel ved Google Ads
Med Google Ads kan du nemt overvåge, hvordan dine annoncer, kampagner og søgeord virker - fx ved hjælp af Google Analytics. Det betyder, at du forholdsvis hurtigt kan sætte ind med justeringer, hvis du ikke oplever succes.

Kom godt i gang med Google Ads
Alle med produkter eller serviceydelser til salg via nettet kan have stor gavn af Google Ads. Her hos FS2 tilbyder vi dig professionel rådgivning, opsætning og drift af målrettede Google Ads. Herunder afstemmer vi på forhånd med dig, hvor høj omtalte klikpris må være. Er beløbet fx aftalt til kr. 500,- pr. måned ophører visningen af din tekstannonce automatisk, når beløbsrammen er nået.

Vil du vide hvad Google Ads kan gøre for dig?

Ring for en uforpligtende snak!

Jane Søndergaard 
Online Manager
js@fs2.dk
+45 22 84 16 88